Askely

Hvorfor Askely

Askely er vores dejlige stråtækte hus. Navnet er inspireret af det store smukke og over 120 år gamle Asketræ som dominerer vores have og huset. Hele herligheden er placeret i den gode Vestsjællandske jord.

Omkring huset har vi, takket være søde naboer, meget gode muligheder for at nyde naturen og ikke mindst træne vores to Australian Shepherds. Derfor sker det også ofte at vi inviterer venner og familie for at nyde naturen sammen med os.

 

Australian Shepherd

Vi er som nævnt de glade og lykkelige ejere at to Australian Shepherds, også kaldet Aussies. Vi har en han som kaldes Elvis (Dreamcathcers Spiced Rum) og en tæve Curie (Dreamcatchers Always A Winner). Det er sammen med dem at de fleste af vores frie timer tilbringes, for ikke at tale om sommer- og vinterferier.

Australian Shepherd er en fantastisk hund at træne med, men ingenlunde nogen let hund. Man må således væbne sig med tålmodighed, hvis man ønsker at nå resultater med en Aussie. Ventetiden kan man jo så passende tilbringe med at nyde Aussiens suveræne udseende sind.

Hvis du vil vide mere om Aussier se da vores link-side.

 

Askely - huset

Askely et renoveret delvis bindingsværksgård. Stuehus og dele af laden er af bindingsværk, og hele herligheden er stråtægt. Huset blev totalt renoveret i 1985-1990, hvor man rev huset ned til syldstene, og genopbyggede med nyt træværk og mursten. I 2006 byggede vi carport og skur med henblik på at frigøre mere plads i huset og i 2008 blev køkkenet renoveret. 

Da vi købte huset i 2003 fik vi lov at låne de tidligere ejeres fotoalbum, og derfra fik vi billeder af den renovering de foretog i 1985. Samtidig fik vi lov at læse et brev, som de havde modtaget kort efter, at de var flyttet ind i 1985. I dette brev har en dame, som boede i huset omkring år 1900, fortalt en del om husets historie - herunder også, hvorfra det store flotte asketræ kommer

 

Aktiv ferie

Vores ferier bliver ikke brugt på at dase på en fjern middelhavsstrand, den slags overlader vi til andre. Vi bruger hellere vores fritid på aktiviteter i naturen, såsom vandring, langrend eller en sjælden gang kajaksejlads.

 

Fotografering

At tage billeder er en anden af vores passioner som dels giver sig udslag i en mængde billeder på disse sider, og dels fastholder de fantastiske oplevelser vi har i naturen.

 

 

 

 
Website counter